Hvad er diamanter?
Der findes et utal af forskellige krystaller, der består af enkelte eller kompositioner af grundstoffer, men en af de nok mest simple er en diamant. Det er nemlig ”bare” kulstof, der er krystalliseret i en specifik kubisk gitterstruktur. Sad atomerne bare en smule anderledes ville det være grafit som vi kender fra blyanter. Diamanter blev til i jordens prækambriske periode for 1-3 milliarder år siden og voksede 90-150 km under jordens overflade, hvor ekstremt højt tryk og temperatur skabte betingelserne. Diamanter er det hårdeste naturlige stof på jorden, hvorfor grækerne døbte stenen ”Adamas” som betyder ”Den uknuselige”.
En stor del af Christians passion for diamanter bunder i, at jorden har kunne skabe noget så simpelt og unikt, der samtidig fascinerer størstedelen af befolkningen. Hvis det kombineres med at livet på jorden er en kulstof-baseret livsform og kan kategoriseres som livets byggesten, gør det det kun endnu mere romantisk.
Hvor udvindes de?
Diamanterne er via vulkansk aktivitet - gennem tiden - blevet fragtet op til jordens overflade. Så når man miner efter diamanter, er det ofte, at man prøver at finde gamle vulkaner, der er eroderet til jordniveau og finde kanalen, som fragtede dem. Diamanterne sidder i forbindelse med mineralerne Kimberlit og Lamproit, så minedriften foregår ofte som ”Open-pit”, hvor man graver et enormt hul i jorden og laver transportveje til ”røret” af den gamle vulkan. De store dumpere fragter de diamant-indeholdende sten fra center op til anlægget, hvor stenene knuses og specielle maskiner kan lokalisere om der er diamanter. Som tommelfingerregel siges det, at der skal knuses omkring 200-250 tons sten fra minen før man har omkring 1,0 ct. diamant i smykkekvalitet. Omkring 80% af de diamanter som udvindes i dag, er af for lav kvalitet til at blive brugt til smykker og bruges derfor til industrielle formål som skæreskiver og bor.
Ifølge historien er det første sted man fandt diamanter i Indien for omkring 3000 år siden. Det var først omkring 400-tallet, at de blev introduceret i Europa af Alexander Den Store. I 1400-tallet begyndte man at eksperimentere med at slibe og skære i diamanter, men blev aldrig helt den foretrukne ædelsten grundet dens hårdhed og sværhedsgrad. Derfra vandt de mere og mere frem til smykkebrug, og da man fandt større beholdninger i Afrika og Sydamerika i 18-1900-tallet begyndte efterspørgslen for alvor at stige.I dag er den procentuelle udvindelse af diamanter fordelt cirka således:
51% Afrika (29% Botswana, 12% Angola og 10% Sydafrika)
22% Rusland
15% Sydamerika og Australien
12% Canada
Undgå konfliktdiamanter
Det har i mange år været et omdiskuteret emne, da der tidligere var begrænset kontrol med handel af diamanter – men i dag er branchen heldigvis underlagt strenge etiske og internationale standarder. Tilbage i 2003 blev Kimberly-processen etableret mellem alle store parter i diamantbranchen, der har formålet at reducere handlen med konfliktdiamanter. I dag foregår hele 99,8 % af al diamanthandel gennem kontrollerede og certificerede processer, hvilket betyder, at konfliktramte diamanter stort set er forsvundet fra markedet. Definitionen på en konfliktdiamant er ”Rough diamonds used to finance wars against governments”.
Med den teknologi, der eksisterer og compliance som mineselskaberne og sliberierne skal overholde kan man næsten være 100% sikker på, at en diamant er handlet etisk korrekt.
Hvis du en dag bliver tilbudt en stor diamant til en pris, der er for god til at være sand – så husk på at diamanter næsten er ligesom valuta, hvorfor en diamant aldrig vil blive solgt til mindre end, hvad den er værd – så er det for godt til at være sandt, så er det nok også.
Laboratorieskabte diamanter – det handler vi ikke!
Det har siden 1970’erne været muligt at skabe diamanter kunstigt ved brug af maskiner, som kunne imitere det høje tryk og temperatur fra dybt under jorden – processen blev kaldt ”HPHT – High Pressure High Temperature”. Det har dog indtil for et par år siden været en relativ bekostelig proces, som gjorde at laboratorieskabte diamanter ikke var helt så attraktive.
I nyere tid har man fundet en ny teknologi kaldet ”CVD – Chemical vapour deposition”, hvor et kulstof beriget gasart pumpes ind i et kammer og ved at skrue højt op for temperaturen vil trykket ligeledes stige og kulstoffet i gasarten vil krystallisere til diamanter. Denne teknologi kan producere mange diamanter ad gangen på helt ned til 11 timer og på størrelse med store terninger. Laboratorieskabte diamanter er kemisk set det samme som naturlige, så med det blotte øje, kan man ikke se forskel. Det er kun ved at teste med specifikt udstyr at det er muligt – Christian har selvfølgelig investereret i sådan et apparat, så du skal være velkommen til at få testet dine smykker når du er forbi.
Det som afgør prisen på naturlige diamanter er, hvor sjældne de er, og hvis man fjerner denne ene faktor, som man gør på lab growns, står man tilbage med en masseproduceret krystal, hvor værdien næsten ikke er eksisterende. Siden CVD teknologien rullede ind i diamantbranchen er lab growns faldet med 99% i værdi. Hele Christians passion for naturlige diamanter bunder i, at jorden har skabt noget så smukt og unikt. Så vi hverken handler eller laver smykker med laboratorieskabte diamanter.
Læs videre omkring de 4 Cér i diamanter
De 4 C'er vil guide dig igennem de grundlæggende parametre til at bedømme en diamants kvalitet og sjældenhed.
