DIAMONDS by VON ARENSTORFF

Guides

Pleje og rengøring af smykker, Ringstørrelse

Pleje af smykker

Brug det med omtanke: Tag smykket af, når du dyrker sport, sover eller laver hårdt arbejde, så det holder sig smukt længere.

Opbevar det rigtigt: Læg smykket i en smykkeæske eller en blød pose, når du ikke bruger det – så undgår du ridser.

Særligt for tennisarmbånd og tennishalskæde: Det anbefales at du tager dit armbånd af ved bad og under søvn for at undgå knæk og unødvendig slitage. Når armbåndet ikke bæres, bør det ligge i sin æske, hvor det kan ligge helt fladt og ikke udsættes unødvendige tryk.

Særligt for ædelsten: Ædelsten er blødere end diamanter og dermed mere sårbare. Derfor er det vigtigt at behandle dem med ekstra omtanke, da de lettere kan få ridser eller små skader ved uforsigtig brug.

Rhodinering: Hvidguld er fra naturens side ikke helt hvidt, og får derfor et galvanisk overtræk af metallet rhodium. Rhodiumlaget giver smykket en smuk, hvid glans samt enhård og beskyttende overflade – en behandling, der kaldes rhodinering. Med tiden slides laget naturligt, og smykket kan derfor have brug for at blive poleret og rhodineret på ny.

Den rigtige ringstørrelse

At vælge den rette ringstørrelse er afgørende for komfort og sikkerhed – især når det gælder en forlovelsesring eller vielsesring, der skal bæres hver dag. En ring må hverken sidde for stramt eller for løst. Den ideelle pasform er, når ringen glider let på fingeren, men giver en smule modstand, når den tages af.

Mål en ring, der allerede passer
Hvis du allerede har en ring, der sidder godt på den ønskede finger, er dette den mest præcise metode.
1. Læg ringen fladt på et bord.
2. Mål den indvendige diameter i millimeter.
3. Sammenlign målet med en ringstørrelsestabel eller gang med PI.

Eksempel:
En indvendig diameter på 17,2 mm svarer typisk til størrelse 54.

Mål fingeren direkte
Du kan også måle selve fingeren.
1. Vikl et stykke snor eller en papirstrimmel omkring fingeren.
2. Markér, hvor enderne mødes.
3. Mål længden i millimeter.
4. Brug målet til at finde den korrekte størrelse i en ringstørrelsestabel.
Med denne metode er der en større usikkerhed forbundet.

Gode råd til en præcis måling
• Mål fingeren sidst på dagen, hvor den er størst.
• Undgå at måle, når hænderne er meget kolde, da fingrene kan være mindre end normalt og vice versa.
• Brede ringe kræver ofte en halv eller hel størrelse større for optimal komfort.
• Hvis du ligger mellem to størrelser, så er det godt at alle ringe laves på bestilling, så du kan få præcis den størrelse du ønsker.
• Gentag målene af flere omgange forskellige tider på dagen og med hhv. varme og kolde fingre.

Når det er en overraskelse
Hvis ringen er en forlovelsesring og skal være en overraskelse:
• Lån en ring, som modtageren bruger på den rigtige finger.
• Spørg diskret en ven eller et familiemedlem.
• Vælg en standardstørrelse (typisk 52–56 for kvinder) og få den justeret efterfølgende.

De fleste ringe kan justeres i størrelsen, så du behøver ikke være nervøs for at ramme helt præcist første gang.

Ved alle ringe vi laver, medfølger der én gratis resizing. Du skal regne med at få ringen igen 3-4 ugers tid efter indlevering til resizing.

Ringstørrelsestabel

Brug vores tabel som et præcist værktøj til at dobbelttjekke den korrekte størrelse, inden du bestiller. Den giver dig et solidt udgangspunkt og minimerer risikoen for tilpasning efterfølgende.

Vi får ofte spørgsmålet, om det er nemmere at justere en ring op eller ned i størrelse. Svaret er nej – selve processen er den samme, uanset om ringen skal gøres større eller mindre.

Når det er sagt, er der nu noget helt magisk ved at fri med en ring, der passer perfekt fra første øjeblik.

Længde på tennisarmbånd

Sådan måler du den rette længde til dit tennisarmbånd

For at sikre den perfekte pasform er det vigtigt at vælge den rigtige længde på dit tennisarmbånd. Armbåndet skal sidde komfortabelt på håndleddet uden at være for stramt eller for løst.

Trin 1: Mål dit håndled:

Brug et målebånd eller et stykke snor og mål rundt om dit håndled der, hvor du normalt bærer et armbånd. Sørg for, at målebåndet ligger tæt, men ikke strammer.

Trin 2: Læg lidt ekstra til
Når du har målt omkredsen på dit håndled, lægger du typisk 0,5–1,5 cm til for at få den ideelle længde.
• +0,5 cm giver en tæt pasform
• +1 cm giver en klassisk, behagelig pasform
• +1,5 cm giver en løsere pasform

Eksempel:
Hvis dit håndled måler 16 cm, vil en armbåndslængde på 17 cm give en klassisk og komfortabel pasform.

Mål til bangle

Sådan finder du den rette størrelse til din bangle.

En massiv bangle med åbning og hængsel måles i indvendig bredde og højde – ikke i længde. For at sikre en behagelig pasform er det vigtigt at kende dine korrekte indvendige mål, så armringen sidder elegant omkring håndleddet uden at stramme.

Trin 1: Mål dit håndled

Brug et målebånd eller et stykke snor og mål omkredsen af dit håndled dér, hvor du ønsker at bære armringen. Målebåndet skal ligge tæt, men uden at stramme.

Trin 2: Find din anbefalede størrelse

Ud fra dit håndledsmål kan armringens indvendige mål fastsættes. Armringen bør være en smule større end dit håndled, så den kan åbnes, lukkes og sidde komfortabelt.

Som tommelfingerregel anbefales følgende:
• Håndled op til ca. 15 cm → ca. 55 × 45 mm (indvendige mål)
• Håndled ca. 15–17 cm → ca. 60 × 50 mm (indvendige mål)
• Håndled ca. 17–19 cm → ca. 65 × 55 mm (indvendige mål)

Trin 3: Vælg din foretrukne pasform
• Mindre indvendige mål giver en tæt og elegant pasform
• Større indvendige mål giver en mere løs og afslappet pasform

Er du i tvivl om størrelsen, er du altid velkommen til at kontakte os for personlig vejledning.

Rengøring af smykker

Diamanter er blandt de ældste og hårdeste ædelsten i verden. På trods af deres imponerende hårdhed kræver de stadig omhyggelig pleje og respekt for at bevare deres smukke brillans gennem hele livet. Du behøver ikke rense dine smykker efter en fast plan – gør det blot, når du synes, de trænger.

Det du skal bruge: en lille skål, varmt vand, opvaskesæbe, blød tandbørste og et ren viskestykke
1. Læg dit smykke i en lille skål med varmt vand og en lille smule sæbe
2. Lad det ligge i 5-10 minutter
3. Find en blød tandbørste frem og skrub smykket
4. Det er vigtigt at du børster smykket grundigt, da der ofte kan sidde meget snavs under eller på siderne af diamanterne
6. Skyl smykket under vand og sørg for at alle sæberester er væk
7. Tør og pust alt vand væk, så smykker bliver helt tørt igen – du kan evt. bruge en hårtørrer