DIAMONDS by VON ARENSTORFF

Om os

Din personlige diamantnørd

Med passion, perfektionisme og dedikation arbejder vi – næsten i døgndrift – for at levere service og diamantsmykker i absolut topklasse. Det hele begyndte med en ingeniør på jagt efter en forlovelsesring. Overalt blev diamanter og smykker i høj kvalitet solgt til priser, der ikke hang sammen, og derfor besluttede jeg mig for at gøre tingene anderledes – og selv.

Det, der startede som et personligt behov, har udviklet sig til en professionel passion. I dag er jeg uddannet diamantgradér gennem GIA og en virksomhed, hvor vi hjælper med præcis det, jeg selv manglede: gennemsigtighed, kvalitet og ærlig rådgivning.

Jeg ved ikke alt om diamanter – men jeg ved en hel del og mere til. Jeg elsker nysgerrige spørgsmål, så spørg endelig løs. Lad mig uddanne dig, bare en lille smule, så du er markant bedre klædt på, når du bevæger dig ud i diamantjunglen.

Fra civilingeniør til diamanthandler

Min baggrund som civilingeniør med speciale i energi, indeklima og dagslys har givet mig en perfektionistisk og nørdet tilgang til detaljer. Den tilgang bruger jeg i dag til at udvælge de mest funklende diamanter og skabe skræddersyede smykker, der matcher både drømme og budget.

Lad mig hjælpe dig med at designe dit unikke drømmesmykke – til en pris, der giver mening

Personerne bag

Diamonds by von Arenstorff er en eksklusiv, familieejet smykkevirksomhed drevet af Christian og Emilie von Arenstorff. Sammen med Bente – svigermor til Christian og virksomhedens uundværlige blæksprutte – danner de et stærkt og passioneret team, der sætter personlighed, tryghed og nærvær i centrum.

Hos os møder du aldrig anonyme konsulenter eller mellemled. Når du booker et kundemøde, er det altid Christian, Emilie eller Bente, du møder. Bente har styr på alt det praktiske – fra bogholderi og lager til at tage imod kunder ved smykkeafhentning – mens Christian og Emilie i fællesskab designer unikke smykker, skaber nye kollektioner og rådgiver kunder personligt.

For at sikre den højeste kvalitet udvælger Christian selv alle diamanter direkte fra verdens største sliberier – uden fordyrende mellemled – så du får maksimal brillans og ægte value for money. Emilie står samtidig for events og spændende samarbejder med brands og kreative profiler, der løfter oplevelsen omkring Diamonds by von Arenstorff.

Bag kulisserne arbejder et dedikeret team af 12 erfarne guldsmede i Bangkok, der forener klassisk håndværk med moderne præcision. Resultatet er smykker i absolut særklasse, skræddersyet til den enkelte kunde.

For os er smykker mere end bare smykker. Det handler om relationer, tillid og følelsen af at blive en del af vores lille familie. Hos Diamonds by von Arenstorff bliver du husket, set og værdsat – og vi glæder os til at skabe noget helt unikt sammen med dig.

Diamantnørden

Christian von Arenstorff

Jeg har altid haft en særlig fascination af diamanter og smykker. Den passion blev for alvor konkret, da jeg i 2017 skulle fri til min hustru. Jeg vidste præcis, hvilken ring jeg drømte om at give hende – men at finde den rette diamant hos en dansk juveler, sat i et personligt design og til en fair pris, viste sig at være langt sværere end forventet.


Det blev starten på en rejse ind i diamantverdenen. Min nysgerrighed og analytiske tilgang tog hurtigt over, og jeg besluttede at fordybe mig professionelt i faget. Jeg gennemførte derfor en certificeret uddannelse hos GIA (Gemological Institute of America) – et af verdens mest anerkendte laboratorier inden for diamanter. Her fik jeg grundstenene af den faglige ballast, der i dag danner grundlaget for min rådgivning.
Min baggrund som civilingeniør i Architectural Engineering fra Danmarks Tekniske Universitet har givet mig en stærk, teknisk og analytisk tilgang til kvalitet, præcision og dokumentation. Under min uddannelse specialiserede jeg mig i energi og indeklima, hvor kernekompetencerne var optimering, analyser, systemforståelse, simuleringer og detaljeret 3D-modellering. Den ingeniørfaglige tankegang – hvor beslutninger træffes på baggrund af data, målinger og grundige analyser – er i dag en central del af min tilgang til diamanter.
Det betyder, at du som kunde får en ærlig rådgivning, der er struktureret, gennemsigtig og baseret på fakta frem for salgstricks.

Hver diamant bliver vurderet ud fra proportioner, slibning, lysperformance og dokumentation, så du får det bedst mulige valg – både æstetisk og økonomisk.
Ved siden af min tekniske uddannelse har jeg opbygget solid forretningsforståelse gennem flere års erfaring som medejer i vinbutikken Alverdensvine ApS, hvor jeg havde ansvar for alt fra indkøb og økonomi til strategi, salg og kundeservice. Den erfaring har givet mig en dyb respekt for kundens perspektiv og vigtigheden af ærlig, personlig rådgivning.


I dag er mit mål enkelt: at hjælpe dig med at finde eller designe dit drømmesmykke – uden unødvendige mellemled og uden at betale overpris.
Jeg driver virksomheden med en effektiv struktur uden tunge omkostninger til fysisk butik, stort personale eller aggressiv markedsføring. Det betyder, at ressourcerne i stedet kan bruges dér, hvor det giver mest værdi for dig som kunde: på kvaliteten af diamanten, håndværket og den personlige rådgivning.
For mig handler det ikke kun om at sælge smykker, men om at skabe tryghed i en beslutning, der ofte er både følelsesmæssig og økonomisk betydningsfuld. Derfor er ærlighed, faglighed og respekt for kundens valg altid udgangspunktet for min rådgivning.

Emilie von Arenstorff

Emilie von Arenstorff er den kommercielle og æstetiske drivkraft i virksomheden. Hun er uddannet cand.merc. i økonomisk markedsføring fra Copenhagen Business School og har en stærk forretningsmæssig forståelse, som komplementerer den tekniske og analytiske tilgang i virksomheden.

Hvor fokus ofte ligger på diamantens tekniske kvalitet, har Emilie en særlig evne til at forstå de følelsesmæssige aspekter bag et smykkekøb. Hun arbejder med det, man kan kalde psykologisk eller emotionel markedsføring – hvor kundens historie, stil og personlighed er i centrum. Hendes uddannelsesmæssige baggrund inden for markedsføring og forbrugeradfærd giver hende en solid forståelse for kunderejsen, beslutningsprocesser og ærlig, værdibaseret kommunikation. Det er hendes sans for trends, æstetik og moderne udtryk, der sikrer, at smykkerne ikke blot er teknisk korrekte, men også føles helt rigtige for den, der skal bære dem.

Emilie har været en del af virksomheden fra begyndelsen og har bidraget med sparring, markedsføring og kundekontakt. Da parrets søn, Carl, blev født i 2021, trådte hun ind i virksomheden på fuld tid og har siden haft en central rolle i den daglige drift, kommunikation og brandopbygning.

Inden da arbejdede Emilie i 13 år hos Sæther A/S i beautybranchen, hvor hun opbyggede solid erfaring med brand management, markedsføring, salg og forretningsudvikling. Her arbejdede hun tæt med både internationale brands og kunder, hvilket gav hende en dyb forståelse for service, opfølgning og langsigtede relationer – altid med kunden i centrum.

Som person er Emilie struktureret, detaljeorienteret og resultatorienteret, men samtidig varm, imødekommende og ærlig i sin rådgivning. Hun trives med ansvar, har et stærkt overblik og arbejder målrettet for at skabe tryghed gennem hele kunderejsen.

Kombinationen af hendes kommercielle overblik, stærke æstetiske sans og fokus på kundeservice betyder, at rådgivningen ikke kun handler om produktet, men om helheden. Emilie er med til at sikre, at hver kunde føler sig set, forstået og tryg fra første kontakt til det færdige smykke.

Bente von Arenstorff

Bente er virksomhedens erfarne blæksprutte og en central del af hverdagen. Med mange års international erfaring som selvstændig, men også som en del af store og små virksomheder inden for salg, kundeservice, indkøb, logistik og administration har hun et sikkert overblik og en professionel tilgang til alle opgaver. Hun arbejder struktureret, er detaljeorienteret og har en naturlig evne til at skabe tryghed og gode relationer til både kunder og samarbejdspartnere.

Hos os møder du ofte Bente i dialogen med kunderne, hvor hun med sit rolige overblik og sin servicemindede tilgang sikrer en personlig og professionel oplevelse. Når Emilie og Christian er bookede, er det også Bente, der afholder kundemøder og guider kunderne trygt gennem processen.

Bente er kendt for sin perfektionisme, sit gode humør, sin ansvarsfølelse og sin evne til at få tingene til at glide – også når der er travlt. Hun er kort sagt en uundværlig del af teamet og med til at sikre den høje standard, som virksomheden står for.

Hvorfor vælge Diamonds by von Arenstorff?

Fordi vi sætter en ære i at tilbyde personlig rådgivning uden fordyrende mellemled. Vi leverer håndværk i særklasse og diamanter af højeste kvalitet, altid til fair priser. Hos os får du maksimal brillans, value for money og uendelige designmuligheder, så du kan få et unikt smykke, der afspejler netop din stil og historie.

Vi bliver selv helt begejstret, når vi skaber smukke smykker med håndplukkede diamanter. Passionen for diamanter er drevet af både nysgerrighed og perfektionisme – og en vilje til ikke at gå på kompromis, før den helt rigtige sten dukker op. Udvælgelsen kræver både kræsenhed og tålmodighed, for det er netop i jagten på den perfekte diamant, at de mest enestående smykker bliver til.


Vores materialer

Vi arbejder udelukkende med naturlige diamanter fra konfliktfrie zoner, og alle relevante specifikationer om diamanternes kvalitet fremgår tydeligt på hver enkelt produktside. Til smykkerne anvender vi kun massivt guld i minimum 14 eller 18 karat – eller platin – for at sikre den højeste standard i både holdbarhed og æstetik.