Bestillingsprocess
Bestilling af kollektionssmykke
- Kontakt mig enten på e-mail, telefon eller sociale medier
- Angiv hvilket smykke du ønsker at købe – sortimentet udvides hele tiden, så lad mig endelig vide, hvis du søger andet end det du ser på min hjemmeside
- Betaling og dernæst – afhentning eller levering efter eget ønske
Bestilling af custom smykke, diamant eller investeringsdiamant
- Kontakt mig enten på e-mail, telefon eller sociale medier
- Vi aftaler tidspunkt for evt. møde eller telefonmøde
- Vi snakker design, budget eller andre specifikke ønsker
- Vi udarbejder et indledende design og 3D-model
- Det endelige design godkendes og smykket igangsættes
Jeg arbejder med det motto, at alt som udgangspunkt kan lade sig gøre. Det er væsentligt for mig at nævne, da de fleste af mine smykker laves på bestilling, og derfor er custom — speciallavet til den enkelte kunde.
Ofte forbindes håndlavede smykker, der laves på bestilling, som noget eksklusivt og dyrt. Min forretningsmodel sikrer, at jeg giver kunden det perfekte smykke eller den perfekte diamant til den bedst mulige pris. Jeg springer de fordyrende mellemled over for at kunne forhandle og lave smykker til en fornuftig pris.
For mig er tillid og tryghed essensen. Jeg forsøger derfor at inddrage dig i smykkedannelsen eller jagten på den perfekte diamant, så meget som muligt. Du bestemmer selv, om du vil være med i hele processen eller bare dele deraf.
Jeg har ikke en fysisk butik, hvor mine smykker forhandles, men et kontor hvor det er muligt at komme forbi efter aftale. Ofte tager vi et møde hos mig, på en offentlig adresse eller på din arbejdsplads.
Vi får sat ansigt på hinanden og jeg finder ud af, hvad ønskerne er ud fra et budget, et design eller andre specifikationer. Vi er i løbende dialog omkring designet. Smykket sættes først i produktion, når du er tilfreds med designet og en endelig aftale foreligger.
DBVA forbeholder sig retten til at ændre i indholdet på hjemmesiden til enhver tid.
Der tages yderligere forbehold for udsolgte varer, ændring i pris samt eventuelle trykfejl og tastefejl på siden.