Handelsbetingelser

Kundemøder

Jeg holder fysiske kundemøder efter aftale på Mågevej 18 st., i 2400 København NV, hvor jeg har mit kontor/showroom. Er det ikke muligt med fremmøde afholder jeg også glædeligt mødet på telefonen, Teams, Facetime osv. Jeg kan kontaktes på 24401917.

Ombytning og returnering

Jeg bytter glædeligt smykker til et andet smykke – herunder både kollektionssmykke eller custom smykke – inden for 30 dage fra købsdatoen, under forudsætning af at smykket ikke har været brugt, båret eller beskadiget, og at faktura kan fremvises. Penge refunderes ikke, men jeg tilbyder et tilgodebevis.
Custom eller individualiserede smykker, samt smykker der er justeret i størrelse eller længde, kan ikke returneres eller ombyttes. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til, indgraveringer, specielle bestillinger og personlige tilpasninger.

Gavekort

Gavekort udstedt af Diamonds by von Arenstorff er gyldige i 3 år fra udstedelsesdatoen. Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter.Eventuelle restbeløb vil forblive på dit gavekort, indtil gyldighedsperioden udløber eller saldoen er brugt op.

Betaling

Betaling accepteres gennem betalingsmetoder, herunder bankoverførsler eller kontantafregning.