Hvad er diamanter?

Diamanter er den solide form af kulstofatomer i en kubisk gitterstruktur. Diamanter er kendt for at være det hårdeste materiale som naturen har skabt, og bliver derfor også anvendt i mange industrier til at bore, slibe og skære. Diamanter skabes under ekstremt tryk og høje temperaturer, som her på planeten kun naturligt forekommer under jordens skorpe, ca. 90-150 km under os.

De fleste af diamanterne, som er blevet udvundet til i dag, blev skabt under den prækambriske periode for Jorden. Diamanterne er altså ca. 1000 – 3500 millioner år gamle. Diamanterne er blevet bragt op til ”overfladen” gennem kraftig vulkansk aktivitet, og er ofte fundet i forbindelse med kimberlit og lamproite. Den mest kendte form for minedrift til at udvinde diamanter er ”open-pit mining”, hvor der graves et enormt hul i jorden for at fange ”væggene” på det kimberlit rør/kanal som den vulkanske eksplosion skabte og fragtede diamanterne op igennem jordens skorpe (illustration af kimberlit rør og diamantmine).

Hvor udvinder man diamanter?

Der er udvundet diamanter gennem flere hundrede år i specifikke dele af verden, hvoraf den sydlige del af Afrika er den mest kendte. Med den teknologiske udvikling, er det dog også blevet muligt at udvinde diamanter i mindre tilgængelige områder som Canada og Rusland.

Hvordan kan jeg være sikker på at det ikke er konfliktdiamant?

Kimberly processen, der blev etableret i 2003 mellem alle store parter i diamantbranchen, har til mål at mindske handlen med konfliktdiamanter og er til dato nået op på 99,8%. Der er derfor næsten ikke nogle konfliktramte diamanter i omløb længere. Definitionen på konfliktdiamanter er ”Rough diamonds used to finance wars against governments”.

Der udvindes hvert år millioner af carat i verden, men ud af alle disse rå diamanter, er det kun under 5%, der er af høj nok kvalitet til at blive brugt til smykker. Under dannelsen af diamanten kan der optages stoffer, som giver den én anden farve, eller misdannelser. Størstedelen af diamanter har en gullig til brunlig nuance, som fremkommer hvis nitrogen bliver fanget i kulstofgitteret under dannelsen. Diamanter med brunlige nuancer omtales ofte som champagnefarvede diamanter. I sjældne tilfælde kan der også fanges boron i diamanten, hvilket kan give en blålig farve. Ved sorte diamanter, er det grafit og misdannelser i stenen, som giver den sorte farve. Stråling kan også forsage ændring i farven på diamanter så de fx bliver grønne, pink eller røde – også kaldet fancy colored diamonds. Størstedelen af alle diamanter, som ikke egner sig til at blive slebet og brugt til smykker bliver knust og brugt til industrielle formål.

Der er ikke meget brillans over rå diamanter, som det kan ses på billedet. Det er først når diamanterne bliver slebet, at deres ”sande jeg” folder sig ud! Nogle sten egner sig bedre til én type slibning end andre, fx vil farven i en diamant skinne kraftigere igennem ved en oval slibning kontra klassisk rund. Før den rå diamant bliver slebet, bliver den 3D scannet så alle former og inklusioner ses. Herefter bliver det vurderet med software, hvordan man kan slibe mindst muligt af den rå diamant, for at kunne opnå størst mulig profit. Det er et af de evige dilemmaer sliberen står overfor - kvantitet eller kvalitet.

De 4 C’er bruges til nemt og hurtigt at få et gennemsnitligt indblik i kvaliteten af diamanten. Ét af de mest anerkendte laboratorier er GIA (Gemologial Laboratory of America) som siges at være dem som ”opfandt” de 4 C’er. Når jeg laver et smykke i fællesskab med min kunde, er det vigtigt at alle 4 C’er gennemgås, da betydningerne af dem hver især er subjektiv.

Cut - Slibning

Cut eller slibning angiver kvaliteten af slibningen og formen på diamanten. For at få mest mulig brillans og liv skal slibningen være i top – ”Cut is king”. Jeg anbefaler, at hvis man gerne vil have en diamant, som virkelig fremtræder flot, så skal slibningen vægtes højere end de 3 andre C’er, da en sten med en flot slibning vil fremstå større og klarere. Det som giver de klare hvide og regnbuefarvede glimt i en diamant er lyset, som brydes og reflekteres fra diamanten. Det betyder, at hvis man har en dårlig slibning, vil diamanten ikke reflektere lige så flot, og dermed se mere kedelig og mat ud. Udover at Cut oplyser om slibningens kvalitet, bliver diamantens slibningstype også kategoriseret. Der findes mange forskellige former for slibninger, dog er den runde brillantslibning den mest populære.

Den brillantslibning som runde diamanter har i dag, er ikke skabt ved tilfældighed, men derimod en nøje matematisk beregning. Den belgiske matematiker og gemmolog; Marcel Tolkowsky udgav i forbindelse med sin PhD i 1919 bogen ”Diamond Design”, hvor der nøje blev redegjort for, hvordan proportionerne og vinklerne på en rund diamant skal være for at opnå den mest optimale brillans. Fra dette punkt blev Tolkowsky’s design for runde diamanter adopteret i hele verden og herfra kaldt ”Ideal Cut”.

Når man fx skal vurdere kvaliteten af en brillantsleben diamant, kan man benytte ”Hearts & Arrows” som indikatorer. Ved at kigge på en diamant gennem en speciel lup, er det muligt at kunne vurdere slibningen ved at kigge efter "Heart & Arrows". Hvis diamanten tydeligt viser disse former, så kan man rolig være sikker på, at slibningen er i top og at den altid vil fremtræde smuk og livlig! Billedet her viser, hvordan en excellent slibning med ”Hearts and Arrows” ser ud og ligeledes, hvordan en dårlig slibning kan se ud:

Kort sagt: Gå efter en sten med en topkvalitetsslibning! Og helst med "Heart & Arrows", hvis stenen er over 0,30 ct. og budgettet tillader det.

Color - Farve

Diamanter varierer meget i farven, og går fra D-Z på skalaen, hvor D er den mest farveløse. Fra D mod Z vil farven blive mere gul og dernæst brun. Jo mere farveløs stenen er, des mere sjælden er den, og dertil stiger prisen ligeledes. I farverne D-F vil det ikke være muligt med det blotte øje at se en forskel, men hvis man sætter en D’er ved siden af en I’er, vil man kunne se en lille forskel. Farverne G-J er ”near colorless” og jeg plejer at anbefale mine kunder, at gå efter en G eller H, da man ofte betaler en premium for at få en D-F. Når du sidder i laboratorielys med lup, vil man kunne se forskel på en G og D, men det øjeblik diamanten sidder i et smykke og kommer ud i den virkelige verden, vil det være utrolig svært at se forskel med det blotte øje.

Kort sagt: Man får ofte mest ”value for money” ved en G/H farvet diamant

Clarity - Klarhed

Under diamantens skabelse, kan der fanges andre stoffer og endda gro små krystaller i diamanten, der kan give uklarheder, og sorte prikker kaldet inklusioner. Inklusioner kan også forekomme, når diamanten formes. Dele af diamanten kan vokse ”skævt”, og kan danne inklusioner som fx ”feathers” og ”needles”. Alt efter antal og størrelse på disse inklusioner, vil diamantens klarhed blive vurderet efter denne skala:

For certificerede diamanter over 1,0 ct. medfølger der ofte et diagram over, hvor inklusionerne sidder. Dette gør det meget lettere at identificere om uklarheden er af væsentlig eller mindre betydning for brillansen. Inklusionerne i kategorien helt ned til VS2 vil ikke være mulig at spotte med det blotte øje, men kun med lup. Fra SI1 og ned, vil det være lettere at spotte, og nogle gange også uden lup. Man anvender ofte termen ”eye-clean”, der henviser til at selvom en diamant måske er vurderet til en SI1/SI2 kan den godt være helt ren uden brug af lup.

Kort sagt: Min generelle anbefaling er at holde sig til minimum VS2. En ”eye-clean” SI1 kan dog også være en mulighed, da vuderingen af klarheden giver en lavere pris.

Carat - Vægt

Diamanter og andre ædelstene er vejet efter enheden ”Carat”. Én Carat svarer til 0,2 gram. I faglig tale bruger man termen ”point” om vægten, hvor 1,0 ct. svarer til 100 point og 0,5 ct. til 50 point osv.

En parameter som er utrolig vigtig at huske er, at to 1,0 ct. diamanter ikke nødvendigvis er lige store i diameter. Ideelt vil den have en diameter på 6,5 mm. Carat er kun en vægt, så forskellige slibninger kan gøre, at der fx ligger skjult vægt i diamanten, eller at den er slebet for ”dyb” eller ”smal” – pilene på billedet viser, hvordan lyset reflekteres i diamanten.

Man kan også finde diamanter, som har skjult vægt, der ligger i girdlen (båndet mellem toppen og bunden af diamanten). Her vil diameteren være en del mindre i forhold til, hvad den burde være, hvis resten af proportionerne for diamanten er ”normale”. Ved disse diamanter vil man betale for en vægt, som ikke bidrager til diameter eller brillans.

Termen ”Carat” stammer fra vægten af ét frø fra johannesbrødtræet. Frøene fra dette træ er næsten altid den samme vægt. De tidlige handelsmænd brugte disse frø som lodder til vejningen af ædelstene. Den moderne Carat på 0,2 gram blev adopteret af USA i 1913, hvorefter resten af verden hurtigt fulgte trop.

Cut is king

Kvaliteten af slibningen på en diamant, er det der giver brillansen i alle regnbuens farver. Jeg råder fx ofte mine kunder til at vi går lidt ned i størrelse eller farve, og bibeholder en høj kvalitet af slibning, hvis der er et budget som skal overholdes.

Color

Personligt kan jeg ikke med det blotte øje se forskel på D og F uden en lup og det helt rigtige lys samt hvide baggrund. Da man betaler en premium for diamanter i farven D-F, anbefaler jeg ofte at gå efter farverne G eller H, da der er mest value for money. Hvis man vælger en form på diamanten, der fremhæver farven ekstra meget (Oval, Emerald, Asscher og Radiant), vil jeg dog anbefale E eller F farve.

Clarity

Jeg vil ofte anbefale minimum VS2 i klarhed, da man her er 95% sikker på at stenen er ”eye-clean” og ikke har nogle forstyrrende inklusioner. Hvis du har et lille budget som skal overholdes, kan det også være en mulighed at gå efter en ”eye-clean” SI1.

Carat

Afhænger af hvad budgettet tillader og præference. Hvis man fx har sat sig for, at diamanten skal være 1,0 ct. kan det nogle gange godt betale sig lige at gå et hak ned til 0,9 ct. eller lignende, da man betaler en premium så snart diamanten overstiger 1,0 ct. og det samme med 0,5 ct.

Jeg anbefaler altid mine kunder, at de sørger for, at der medfølger et certifikat på diamanten fra et anerkendt internationalt laboratorie. På denne måde er man 100% sikker på at diamanten er ægte, og at det er en reel vurdering af de 4 C’er som fremgår på certifikatet. Da der er omkostninger forbundet med at få certificeret diamanter, er det ofte kun diamanter over 0,30 ct. som har et medfølgende certifikat. Af de laboratorier som jeg personligt har bedst erfaring med, er det GIA og HRD som jeg vil anbefale, da de er meste strikse i deres bedømmelser. Andre laboratorier kan måske være mere tilbøjelige til at give en højere vurdering af fx farve. Hvis den nu ligger på vippen mellem H og I, så er der større sandsynlighed for at de vælger H, da diamanten vil kunne sælges for en højere pris.

Alle diamanter jeg handler med over 0,30 ct. vil have et medfølgende certifikat fra enten GIA eller HRD medmindre kunden specifikt efterspørger en diamant uden medfølgende certifikat. Her ses et klassisk GIA certifikat, som indeholder de nødvendige parametre for at kunne vurdere diamantens kvalitet.